Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for klassedannelse

Princip for dannelse af klasser

Der er i Brønderslev Kommune to skoledistrikter. I hvert af distrikterne er der flere undervisningssteder. Det betyder, at elever som udgangspunkt skole- og klasseplaceres med baggrund i nedenstående princip. Fordelingen af elever i klasser sker med udgangspunkt i folkeskolelovens §45, stk.2


Jf. folkeskoleloven § 17 må elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets begyndelse ikke overstige 26 elever. 
Elevtallet fra 3. – 9. klassetrin må normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse.


Med udgangspunkt i styrelsesvedtægten fastlægges antallet af spor på de enkelte undervisningssteder, herunder særligt fokus på lokalekapaciteten. 
Afstandskrav og befordringsforpligtigelsen er gældende på tværs af hele distriktet uanset valg på placering på det enkelte undervisningssted.

Følgende princip for klassedannelser i distrikt Øst/Vest:
Ved indskrivning til kommende børnehaveklasser i almen skal fordelingen af distriktets elever på tværs af undervisningsstederne, så vidt muligt følge forældrenes ønske i forhold til valg af undervisningssted. 


Ved fordeling af elever i klasserne gælder følgende principper:
•    Det bør tilstræbes, at klasserne dannes, så de bliver fagligt og socialt homogene.
•    Der bør være en så ligelig kønsfordeling som muligt på hvert klasser.
•    Der bør være en jævn fordeling af antallet af elever i klasserne.
•    Dannelsen af klasser sker på skoleledelsens ansvar, og udmelding om den endelige holddannelse foretages af skoleledelsen.
•    Der tilstræbes at søskende placeres på samme undervisningssted.
•    Det tilstræbes at den samlede skolevej for alle elever bliver kortest muligt og transportmæssigt muligt.


Hvis elever i løbet af skoleforløbet ønsker at skifte klasse på tværs af undervisningsstederne, skal det så vidt muligt ske med udgangspunkt i en samlet vurdering ud fra:
•    Elevens faglige og sociale udvikling og standpunkt.
•    Elevens tilknytning til undervisningsstedet.
•    Kapacitet på det pågældende undervisningssted.
•    Transportmuligheder.
•    Pædagogiske overvejelser og tiltag.


Ved nye klassedannelse i forbindelse med 7. årgang samt ved klassesammenlægning eller klassedeling på det enkelte undervisningssted tilstræbes det, at elevernes skal have medindflydelse og inddrages i klassedannelsesprocessen.
•    Det tilstræbes, at klasserne dannes så de bliver så fagligt og socialt homogene som muligt
•    Der tilstræbes en jævn kønsfordeling i klasserne.
•    Det tilstræbes at eleverne at eleverne fra 6. klasseskolerne følges videre til samme overbygningsskole. 
•    Det tilstræbes at søskende placeres på samme undervisningssted.
•    Pædagogiske overvejelser og tiltag.

Der deles i udgangspunktet altid i nye klasser, når eleverne fra Øster Brønderslev kommer ind på Skolegades Skole, og eleverne fra Thise Skole skifter til Hedegårdsskolen.


Førskolegrupperne
Der kan etableres hold ved førskolegrupperne alt efter gruppens størrelse. Holdene dannes på baggrund af en pædagogisk vurdering, hvor der bl.a. tages hensyn til:
En ligelig fordeling af børneantallet i førskolegruppen tilstræbes
En ligelig fordeling af drenge og piger tilstræbes
En ligelig fordeling af børn fra de afgivende børnehaver i grupper tilstræbes
Råd og vejledning fra overleveringsmødet med børnehaverne
Råd og vejledning fra PPR og sundhedsplejerske
Holdene kan ændres i forbindelse med klassedannelsen til børnehaveklassen


Indmeldelse i skoleforløbet
Klasseplacering af nye elever sker på baggrund af en pædagogisk vurdering, hvor der bl.a. tages hensyn til:
Placering af tilkommende elever tidligere – vurdering af, om klassen kan rumme en ny elev.
En ligelig fordeling af elevantallet i klasserne på årgangen tilstræbes
En ligelig fordeling af drenge og piger tilstræbes
Råd og vejledning fra afgivne skole såfremt samtykke er givet til dette fra forældrene

 

Drøftet og vedtaget på Skolebestyrelsesmøde i Distrikt Vest den 29. august 2025